Store og små historier

Milles store kunstværker på små kort

Her er en lille samling af kort lavet af Mille Christiansen, Grejs. 

De viste kort her er fra en privat samling, som Betty Skøt Frederiksen, Grejs, lånte ud til arkivet. 

Kortene er meget kunstfærdigt lavet - fremstillet af fugle- og hønsefjer, tørrede blomster og små stykker og strimler af tøj og farvet papir, som blev fæstnet på kortet. Og som tilsammen blev til en spændende og glad figur.

Det sidste billede viser en grydelap, som Mille lavede til Betty, da hun var 9 år. 

Mange Grejs-boere har brugt Milles kort som bordkort til fester, som fødseldagshilsener og til andre markeringer i Grejs-familier.

Til en af vores konfirmationer spurgte vi dengang Mille, om hun ville lave bordkort til festen. Og det ville hun gerne, selvom hun var ved at være oppe i alder.

Vores gæster var vildt imponeret, sådanne kort havde de aldrig set før.

 

/Axel Nørr - april 2025

Udskriv